Hvornår blev det forbudt at prøve sig frem?

af Simon Wilbrandt

🛑🛑 Hvornår blev det forbudt at prøve sig frem? 🛑🛑

Vi har diagnoser og specialindsatster, perfekte legepladser med det perfekte faldunderlag, skolefravær og skolevægringskonsulenter.

Har vi spørgsmål, så har vi google – og AI-chats.

Har vi tvivl, så findes der et sted, hvor facit og svaret findes. Sådan føles det i hvert fald. Men må man godt bygge sit eget gyngestativ? Og hvis en elev begynder at blive hjemme fra skolen, må en lærer så godt selv prøve nogle ting af?

Man kan ikke have facit uden mulighed for at gøre det forkert. Hvor længe må en baby ligge på ryggen? Hvornår må den spise jordbær og er det samme tidspunkt som hindbær?

Af og til føles det for mig som om, at vi (forældre, lærere, pædagoger) kan blive handlingslammede når vi står overfor noget, hvor vi ikke er sikre. For hvis der er altid er et facit, så er det godt nok satset er prøve noget man ikke er sikker på.

Men hvad nu hvis vi faktisk selv sagtens kunne nå i mål? Måske har vi lige den gode ide der skal til – fordi vi både kender barnet og konteksten så godt.

Eller! Hvad nu hvis facit-tanken er misforstået. Hvad hvis der faktisk primært er dilemmaer. Situationer hvor alle føler sig i tvivl, og alle famler lidt efter den gode ide?

Lad os prøve os lidt mere frem – som minimum, når man skal stå i kø til at få hjælp fra andre!

Hvad nu hvis facit-tanken er misforstået. Hvad hvis der faktisk primært er dilemmaer. Situationer hvor alle føler sig i tvivl, og alle famler lidt efter den gode ide?

Leave a Reply