Børn lærer at behandle andre, som de selv vil behandles. Men der mangler en vigtig tilføjelse.
af Simon Wilbrandt
Du skal behandle dig selv, som du ville behandle andre
Hvis man, efter mange nætter uden søvn pga. sin baby, får tanken ”jeg kunne kaste den udad vinduet”, er man så ikke en forfærdelig person. Hvem kunne finde på det?! Ingen, men en undersøgelse har vist, at næsten ALLE forældre har haft tanker om at slå deres barn ihjel på et tidspunkt.
Hvis du kender en, der er for hård ved sig selv, så spørg dem måske om:
”Ville du nogensinde tale sådan til en veninde?”
”Ville du acceptere en ven, der sagde sådan til dig?”
”Hvad ville du sige, hvis en veninde var i din situation?”
”Du skal gør mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig”. Det er et godt moralsk princip, som børn skal kende. Men jeg tror de fleste børn helt naturligt lever på denne måde. Kun under pres når kravene bliver for store, kommer børn til at gøre noget mod andre, de ikke ønsker gjort mod dem selv.
Til gengæld vil jeg pege på et lignende princip, som jeg møder mange børn, der ikke lever op til.
”Du skal behandle dig selv, som du ville behandle andre” 💖
Tal ikke hårdere til dig selv, end du ville gøre til en veninde 🤗
Stil ikke større krav til dig selv, end du ville gøre til din ven 🤝
Vis dig selv samme omsorg i en svær tid, som du gør, når en du kender har det svært 🌸
Jeg møder så mange børn, især i teenage-årene, som er hårdere ved sig selv, end hvad de har godt af. Som dømmer sig selv og stiller tårnhøje krav🏔️. Som slår sig selv oveni hovedet, når det ikke lykkes.
Hvorfor sker det mon?
Jo, en årsag kan være, at vi dømmer os selv ud fra vores tanker💭, men andre ud fra deres handlinger🛠️
Hvis gymnasiet er så hårdt, at man ofte tænker på at droppe ud og give op, er man så ikke en taber? Ingen af de andre i klassen dropper jo ud. Sandt, men hvor mange af de andre har haft tanken? Det har flere end du tror.