Det er vigtigt hvad vi skriver om børn! 📚👧🧒
af Simon Wilbrandt
Vi skriver virkelig meget om børn med særlige behov. Elevplaner, journaler, handleplaner, mødereferater, PPV’er. 📝
Og ord skaber virkelighed. Det var Rosenthal en af de første til at finde ud af i eksperimentet, hvor en lærer fik information om tilfældige elevers udviklingspotentiale. Og selvom det blev givet tilfældigt, formede de virkeligheden og blev sande.
De ord vi skriver, kan forme virkeligheden hos dem der læser det. Forældrene. Kommende lærere. Barnet når det bliver ældre. Og ikke mindst os selv mens vi skriver dem.
Her kommer lidt inspiration: 6 forskellige måder at beskrive det samme på. 🎨
Kan godt-sprog ✅
Lasse er god til at holde fokus og blive siddende, når han laver sjove opgaver
Kan ikke-sprog ❌
Lasse er impulsstyret og kan kun lave de ting hans selv vil
Har lært-sprog 💪
Lasse er blevet bedre til og kan på en god dag lægge sin iPad væk, første gang han bliver bedt om det
I gang med at lære-sprog 🔄
Lasse øver sig på at lægge sin iPad væk, når han skal lave noget han synes er kedeligt
Skal lære-sprog 🏋️♂️
Lasse skal træne sin behovsudsættelse og frustrationstolerance
Kontekst-sprog 🌍
Lasse har brug for støtte fra en voksen og hyppige pauser for at kunne lave ting han synes er kedelige eller svære
"De ord vi skriver former virkeligheden for børnene og voksne omkring dem”
Der er ingen af sætningerne som forsøger at ignorere, at Lasse har noget han ikke mestrer endnu. Men de rammer alligevel helt forskelligt. Der er ikke ét sprog som altid er bedst og vi fletter dem oftest sammen. Skal jeg alligevel pege i en retning, så giver de tre ”lære” sprog ofte god mening, fordi de har et konstruktivt udviklingsfokus, som vi skal huske at tage med os.