Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling og brugermåling for at optimere vores website og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle cookies fra vores hjemmeside.
Det er hverken julegaverne 🎁 eller den kolde start på livet ❄️, der giver William hele 40% højere risiko for at få en ADHD-diagnose. Næh, forklaringen er, at han er født i december og dermed den yngste i klassen. Hans hjerne er ikke nået ligeså langt i sin udvikling som klassekammeraternes. Men kravene til ham er præcis de samme. Han forventes at kunne sidde stille længe, vente på tur, og følge med i timerne.
Det er desuden også en af grundene til, at William har dårligere muligheder for at klare sig godt i juniorsport ⚽🏃 – han konkurrerer simpelthen med børn, der er ældre og mere fysisk udviklede.
Man kan altså ‘vinde’ en diagnose i livets lodtrækning – sammen med sin fødselsdato 🎂. Men det er ret problematisk, for burde en diagnose ikke handle om noget inde i barnet? Hvordan kan det så være, at William kunne have undgået en diagnose, hvis han var startet i skole et år senere?
Her er tre vigtige pointer at tage med sig:
👶 Børn kan få en diagnose, ikke på grund af dem selv, men på grund af deres omgivelser.
🛠️ Løsningen på børns mistrivsel findes ofte i at tilpasse rammerne rundt om barnet.
❓ Diagnoser er ikke den endelige ‘sandhed’, der giver os ro i sjælen – de er en påmindelse om, at vi skal se på det større billede.
Mindre magt til børnediagnoser. Mindre fokus på børnediagnoser!