Er følelsesmæssig udvikling stadig den glemte søster? ❤️👧

af Simon Wilbrandt

Susan Hart har længe stået i spidsen for et fokus på børns følelsesmæssige udvikling. En vigtig pointe om at huske følelser og relationer i en verden med stort fokus på kognitiv og motorisk udvikling. Men er det stadig den verden vi lever i?
Når jeg taler med skoler og daginstitutioner rundt omkring i landet er missionen allerede lykkedes. Det er ikke længere en glemt søster.
Oftere oplever jeg faktisk at skulle trække lidt i modsatte retning.

Glem ikke børns kognitive udvikling 📌

Ligesom følelsesmæssig udvikling sker kognitiv udvikling heller ikke af sig selv. Det sker også i samspil, og kræver trygge relationer. Så kognition og følelser er ikke modsætninger, men afhængige af hinanden.

Hvad er kognitive færdigheder og hvordan udvikler de sig?🧠

Kognitive færdigheder er der grundlæggende færdigheder vi bruger i alt vi foretager os, og modsat færdigheden “at binde snørebånd” er det grundlæggende færdigheder som mennesker også brugte for flere 100 år siden. Færdigheder som planlægning, at holde overblik, og at kunne stoppe sine impulser.

For at understøtte udvikling af kognitive færdigheder kan vi gøre flere ting:

🗣️ Vi kan italesætte de færdigheder barnet bruger med hverdagssprog
“Der stoppede du lige dig selv inden du skrev svaret. Det var smart for så blev du sikker på om det var rigtigt.”
“Ej det sorterede du lige tingene, så blev det nemmere at overskue det hele”

"Processen er der hvor kognitive færdigheder bliver til"

🔄 Vi kan have fokus på processen frem for resultatet
For processen er der hvor de kognitive færdigheder er i spil.

❓ Vi kan stille spørgsmål for at aktivere færdigheder hos barnet
“Hvad skal vi starte med?”
“Er du sikker?”
“Kan du overskue det hele?”

Denne type spørgsmål bliver med tiden en del af barnets egen indre dialog, og dermed internaliseres de som færdigheder i barnet.

Tjek folderen om kognitive færdigheder her: https://shorturl.at/2ANlN

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling og brugermåling for at optimere vores website og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle cookies fra vores hjemmeside.