Den Kognitive Færdighedsmodel - Grafiske Illustrationer

Alle færdigheder i Den Kognitive Færdighedsmodel™ er illustreret, så de bliver tilgængelige for flere børn – uanset kognitive niveau og sproglige forudsætninger. De eksisterer i forskellige størrelser og produkttyper og varianter, så de kan passe på tværs af almen- og specialområdet.

Illustrationerne spiller sammen med Den Kognitive Færdighedsmodels Sprog i børnehøjde og er illustreret af Linda Ravn Sørensen.

Produkterne er først lige færdigudviklet, men de første er allerede solgt til skoler, der ikke kunne vente. Hvis du også ønsker illustrationerne som de er – før vores emballage-leverandør har leveret plastikopbevaringen, så kontakt os herunder og få vejledning til, hvad der passer hos dig, samt en midlertidig prisliste:

Formål

Formålet med dette materiale er at gøre kognitive færdigheder lettere at forstå og tale om – så vi kan have dialoger med børnene og lære børn om, hvad der foregår i deres hjerner.

Sproget under illustrationerne er de to versioner af modellens færdigheder beskrevet i børnehøjde – som jeg-udsagn og at-udsagn. De to udsagn er på hver sin side af arkene, så man kan vælge hvilket udsagn der passer bedst til barnet/børnene og situationen. Jeg-udsagnet er ofte lidt mere slagkraftigt og empowerment-orienteret i sin form, mens at-udsagnet er kortere og nemmere at integrere i samtaler om færdigheden.

3 forskellige produkter

Illustrationerne findes i tre udgaver:

  • En stor posterudgave, som kan bruges til ophængning i klassen
  • Små kort, som kan fungere som individuelle samtalekort, påmindelseskort eller individuelle målsætningskort
  • Et mappesæt med 15 af hver illustration (små), så man kan dele ud og hænge op uden at ødelægge sit sæt. Der kan selvfølgelig købes refill, hvis man løber tør

Illustrationer bidrager blandt andet til at:

  • Konkretisere færdigheder som barnet/børnene ikke kender endnu
  • Være et visuelt anker i dialoger om færdigheder
  • Gøre færdigheder visuelt tilgængelige i børnemiljøer, fx ved ophængning i klasseværelse
  • Styrke et barns fokus på udvalgte færdigheder
  • Bruge som redskab i introduktion og beskrivelse af færdigheder
  • Arbejde med børn med svækket sproglig forståelse eller arbejdshukommelse

Situationer hvor vi kan bruge illustrationerne

I er selvfølgelig velkommen til at bruge illustrationerne på lige præcis den måde, som giver mening for jer, de børn og de situationer I har børnene i. Men her kommer nogle inspirationsbud, hvor vi erfaringsmæssigt har oplevet at de kan bruges:

  • Refleksion og dialog om udvalgte færdigheder i specifikke situationer (”Hvilke af færdighederne brugte du/var vigtige?”)
  • Planlægning af problemløsning (”Hvilke færdigheder skal du bruge?”)
  • Individuel selv-evaluering og selv-refleksion (”Fik du …”?”)
  • Feedback på afdækning/testning (”Jeg lagde mærke til at du…”)
  • Udpegning og fastholdelse af individuelle færdighedsmål (”Jeg har brug for at øve mig på at…”)
  • Psykoedukative forløb for individuelle børn eller børnegrupper, hvor der arbejdes dybdegående med udvalgte færdigheder
  • Ugens færdighed i undervisningen

Nyt på vej!

Vi er i gang med at udvikle vejledningsark til at kunne arbejde med færdigheder på klasseniveau. De første ark er ved at blive testet og kvalitetssikret i praksis ude på skoler flere steder i landet.

Lyder de grafiske illustrationer som noget for jer

Send en mail til info@neuroguide.dk med emnet “Grafiske illustrationer” og skriv lidt om jer selv og jeres behov, så sender vi et bud på, hvilken produktsammensætning, der kunne passe ind hos jer, samt en prisliste.

For at kunne sende produktet af sted, skal vi bruge følgende:

  • Navn
  • Leveringsadresse
  • Mailadresse
  • Tlf-nummer
  • Antal produkter (små, store, mappesæt)
  • Evt. EAN-nr

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling og brugermåling for at optimere vores website og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle cookies fra vores hjemmeside.