Kommende kurser

Her finder du vores kommende kurser med individuel tilmelding via nemtilmeld. Derudover bookes vi ofte til interne kurser. For inspiration til dette se kursuskataloget.

3 kurser om dynamisk assessment

Neuroguide udbyder nu dynamisk assessment som tre separate kurser (som også kan tages som et samlet forløb). På den måde kan alle uanset forudsætninger finde det kursus som passer bedst til deres forudsætninger og behov. Kurserne har hver deres fokus:

Grundkursus: Kurset giver en solid grundforståelse af dynamisk assessment, og giver inspiration til hvordan du kan udvide din praksis.

Redskaber & Færdigheder: Kurset giver dig konkrete redskaber og færdigheder til at afdække børn og unges grundlæggende kognitive færdigheder og læringspotentialer. Du får konkrete tests som du kan bruge i din praksis.

Få det til at virke i din praksis: Kurset styrker dine assessment-færdigheder og udvikler dine kompetencer i forhold til at omsætte assessment til praksisnær pædagogisk rådgivning og integrere det med dine øvrige metoder og praksis

Underviser på kurset er autoriseret psykolog Jens Wilbrandt, med mangeårig erfaring i dynamisk assessment og kursuafholdelse og med certificering i en række forskellige dynamiske testbatterier.

Oktober 2024: Styrk børns udvikling og læring

Kommunikation og samspil har kæmpe betydning for børns læring og udvikling. Men hvad er det ved samspillet som skaber udviklingen? Når vi forstår dette, kan vi med små justeringer egentlig booste læring og udvikling markant.

En af de inspirationskilder vi kan kigge mod, er metoden ’Medieret læring’, som er udviklet af en af tidens store kognitionspsykologer, Reuven Feuerstein. Denne tænkning kan både bidrage med en forståelse af, hvorfor nogle børn ikke udvikler de kognitive færdigheder som er vigtige for både læring, trivsel og udvikling. Tilgangen kan også bidrage med metoder, tips og tricks som kan gøre vores kommunikation med alle børn langt mere effektfuld og læringsorienteret.

På dagen vil du:

  • Få viden og inspiration til hvordan du i højere grad kan aktivere og udvikle børns tænkefærdigheder
  • Lære om simple grundprincipper man kan følge for at skabe større læring
  • Se video-eksempler på brug af medieret læring
  • Få lov til at afprøve det konkret på dig selv og dine medkursister
  • Få inspiration til helt konkrete spil, materialer og aktiviteter som kan bruges til at styrke børns udvikling, tænkning og læring

Apr – maj 2025:

Den Kognitive Færdighedsmodel

– Styrk børns kognitive færdigheder

Få en bedre forståelse af børns adfærd ved at se bag om den vha. Den Kognitive Færdighedsmodel. Med modellen kan du afdække, om der ligger kognitive udfordringer bag et barns adfærd, så du evt. kan hjælpe med at træne de kognitive færdigheder.

I løbet af dette 3-dages kursus opnår du bl.a.:

  • Viden om, hvorfor neuropsykologi og neuropædagogik er et givende afsæt i arbejdet med børn
  • Viden om, hvordan du skaber et miljø i børnegruppen, som styrker børnenes kognitive udvikling
  • Redskaber til, hvordan du kan se bag om barnets udfordrende adfærd og medtænke situationens krav
  • Redskaber til at anvende Kompenseringsværktøjet, Udviklingsværktøjet og Vurderingsværktøjet
  • Kendskab til Den Kognitive Læringskuffert

Marts 2025: Styrk dit barns kognitive udvikling

Få helt konkrete medtoder til at arbejde med dit barns udvikling og trivsel med Den Kognitive Færdighedsmodel – KFM. En model som har til formål at gøre det nemmere at blive klog på 1) børns kognitive færdigheder, 2) de kognitive krav som situationer og opgaver stiller børn overfor, og 3) ens egen rolle i læringssituationen.

Kurset vil give dig praksisnære redskaber til:

  • Hvordan man kan identificere og arbejde ud fra barnets kognitive styrker og udfordringer
  • Hvordan man får en nuanceret forståelse af børns adfærd og situationers krav
  • Hvordan du kan se bagom barnets udfordrende adfærd og medtænke situationen
  • Hvordan du helt konkret kan arbejde i dagligdagen ud fra denne tilgangMarts 

September 2025: Styrk børns selvforståelse, motivation og lær børn at lære

Hver dag støtter vi børn i at løse opgaver og håndtere situationer og problemer – og det er godt! Men når vi styrker børns forståelse af hvordan de lykkedes og hvilke færdigheder de anvendte, så åbner det op for muligheden for at lære at lære. For når et barn forstår, hvornår det fx er vigtigt at: være omhyggelig, fokusere på det vigtigste eller lægge en plan, så giver det mulighed for at udvikle sine færdigheder på tværs af kontekster. Derudover åbner det døren for at tale om, hvilke styrker man har og hvad man skal øve sig på. Så det er vigtigt at vi har et sprog som vi kan bruge til at tale med børn om grundlæggende færdigheder. 

Det er fokus på dette kursus, som vil give dig praksisnære redskaber til:

  • at skabe udviklende dialoger med børn og unge, både hjemme og i klasseværelset
  • at give præcis og nuanceret feedback, fremfor blot at rose resultatet
  • at styrke børns forandringsmindset og tro på at de kan udvikle sig og lære
  • at guide børn langt mere målrettet i deres problemløsning og adfærd
DSC_0142 01

April 2024: Sprog og begreber som motor for tænkning og læring

Vores sprog og begreber spiller en central rolle for vores kognitive processer – for blandt andet opmærksomhed, tænkning, læring og kommunikation.

Det er derfor afgørende understøtte børns udvikling af et godt begrebsapparat for at sikre et godt fundament for deres tænkning og læring.

Kurset formidler en kombination af forståelse, metoder og materialer som bruges til systematisk at udvikle og træne børns begrebsmæssige fundament. Kursets indhold bygger på professor Magne Nyborgs grundlæggende arbejde og forskning i begrebsundervisning, og integrerer nogle af de praktiske metoder og konkrete materialer som er udviklet i forlængelse af hans arbejde. 

Gennemgående underviser er psykolog Simon Wilbrandt, som har omfattende erfaring med at understøtte børns kognitive udvikling. Som en del af kurset får I adgang til en lettilgængelige og praksisrettede materialer som I kan tage direkte med hjem og bruge i jeres arbejde.

13.-14. sept. 2023: Neuropædagogik sikrer barnets udvikling

Oplev det første kursus i Danmark som tager fat i neuropædagogik ud fra Den Kognitive Færdighedsmodel – KFM. En model som har til formål at gøre det nemmere at blive klog på 1) børns kognitive færdigheder, 2) de kognitive krav som situationer og opgaver stiller børn overfor, og 3) ens egen rolle i læringssituationen.

Kurset vil give dig praksisnære redskaber til:

  • Hvorfor neuropsykologi og neuropædagogik er et givende afsæt i arbejdet med børn
  • Hvordan man får en nuanceret forståelse af børns adfærd og situationers krav
  • Hvordan du kan se bagom barnets udfordrende adfærd og medtænke situationen
  • Hvordan du helt konkret kan arbejde i dagligdagen ud fra denne tilgang

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling og brugermåling for at optimere vores website og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle cookies fra vores hjemmeside.