Når barnets mening inddrages
af Jens Wilbrandt
Inddragelse af barnet i pædagogiske mål
Barn: “Jeg vil kunne købe nogle bedre våben i det computerspil jeg spiller”
Voksen: “Jeg synes du har brug for at lære at regulere dig selv lidt bedre”
Nogle gange er afstanden mellem barnets ønsker og de professionelles mål ret stor. Med Barnets Lov har vi fået en lov som sort på hvidt fortæller, at vi skal inddrage barnets perspektiv og ønsker. Så hvad gør vi?
Et lille eksempel kan måske hjælpe os på vej. Jeg var ude på en specialskole og arbejde med en ung dreng, Tom, som netop gerne ville spare op til bedre våben i sit computerspil. Jeg tog et af vores læringsspil fra Den Kognitive Læringskuffert op – Rush Hour. Jeg fortalte Tom, at det måske kunne lære ham noget om at spare op. Han gik i gang, og efter kort tid farede han vild i en opgave, fordi han bare prøvede sig frem. Med lidt hjælp og guidning blev han hurtigt meget bedre til først at tænke, før han gjorde noget. Problemet var – med professionelle ord – Toms impulshæmning. I Den Kognitive Færdighedsmodel er børnesproget for denne færdighed at kunne “stoppe sig selv”. Og Tom kunne godt se at det var det samme som skete for ham i computerspil. Uden at tænke sig om fik han købt våben som gjorde, at han aldrig havde penge til de rigtig fede våben. Sammen begyndte vi at gå på jagt i alle de situationer, hvor man kan øve sig i at stoppe sig selv.
Eksemplet illustrerer, at afstanden mellem barnets ønsker og vores professionelle mål ofte ikke er så stor, hvis blot vi kigger efter færdigheder under den synlige adfærd. Og hvis blot vi har et sprog for de grundlæggende færdigheder som børn skal mestre. Det er det som Den Kognitive Færdighedsmodel giver. “At stoppe sig selv”, “at regne ting ud”, “at tænke frem”, “at være tilpas omhyggelig” er sammen med hverdagssproget for de 65 andre færdigheder en bro til at inddrage barnet. Og har barnet brug for visuel støtte, så er der illustrationer undervejs til alle færdighederne.
Vi er selv rigtig glade for materialet – og det er de skoler, bosteder og PPR-enheder som har haft det mellem hænderne heldigvis også.