PPR - nye veje til mere forandringsstøtte og mindre undersøgelse
af Jens Wilbrandt
PPR bruger en meget stor del af deres tid på undersøgelsesarbejde inden de kommer hen til de forandringsorienterede indsatser. Det er både det klare billeder i EVA´s nye undersøgelse af PPR, og også det klare billede fra min supervision af PPR-psykologer.
De fleste i PPR vil gerne forskyde vægten over på mere tid til forandringsorienterede indsatser – det gælder både for medarbejdere og for ledere, fastslår undersøgelsen. Men samspillet mellem henvisninger, ressourcer, redskaber, lovgivning og samfundsmæssige tendenser mod stadig højere fokus på diagnosticering forstærker og låser hinanden. Hvordan kommer man ud af spiralen med henvisning, ventetid, forværring, kognitiv testning, rapportering og det store tidsforbrug det indebærer. I flere af de PPR-enheder som jeg har superviseret har vi lavet en opgørelse over hvor meget af tiden i forbindelse med en PPV, som bruges på noget der kan betegnes som forandrings-orienteret. Tidsandelen er (skræmmende) lav.
Der findes ingen kvik-fix til at løse problemerne, men her kommer et bud på én af mulighederne for at bryde spiralen. Når en skole eller daginstitution kontakter PPR oplever de typisk en væsentlig problematik omkring en specifik elev. Der er brug for et redskab til med kort aftræk at gå ind i sagen på en måde som fører til praksisnær rådgivning som kan bringe nye perspektiver og forståelse ind i den pædagogiske kontekst. Dynamisk assessment giver mulighed for en kort screening, hvor rådgivningen foregår integreret i, og i umiddelbar forlængelse af selve assessment-aktiviteten. For lærer eller pædagog får mulighed for at deltage. Dynamisk assessment er praksisnær og forandringsorienteret, og indebærer en proces hvor psykologen, audiolopæden eller den den pædagogisk-psykologiske konsulent går direkte ind i udviklingsorienterede aktiviteter med barnet. Det sker med afsæt i assessment-materialer som er designet til hurtigt at finde frem læringsbarrierer og veje til at overskride eller imødekomme dem. Så på en times tid med eleven og ½-1 times rådgivning umiddelbart efter, vil personalet ofte have fået nogle opmærksomhedspunkter, arbejdsmål og ideer til pædagogiske metoder som kan afprøves, og som i lille skala har vist indikationer på at kunne hjælpe eleven. Og ofte har barnet selv også fået øjnene op, for hvad der ligger til grund for deres udfordringer og fået ideer til hvilke strategier der kan virke positivt for dem.
Pia Stjerngård, pædagog
Kan man sige noget ud fra så kort en screening, vil nogle nok indvende… Der ligger mange relevante diskussioner bag dette spørgsmål, både omkring hvad formålet er hved assessment, om validitet, børnesyn og testparadigme. Men sikkert er det i hvert fald – som det blev fremført adskillige gange på KL´s nyligt afsluttede PPR-konference, at vi i PPR skal turde bevæge os tættere på den pædagogiske praksis, og acceptere at ting og processer dermed bliver mere usikre, uklare og rodede. For det er forudsætningen for at blive mere praksisrelevante og praksisnære.
Formålet med dynamisk assessment er afdække, så man forstår barnets læreprocesser. Det kræver at vi, i en eller anden gad, forlader de standardiserede procedurer og nærmer os barnet og barnets tænkemåder, forholdemåder og læreprocesser. For den forståelse vi forstår når vi forsøger at skabe forandring og læring i et “system” er langt større og mere nuanceret en når vi forsøger at undersøge et system uden at forandre det.
En anden pointe fra KL´s PPR-konference var at PPR skal have mulighed for at træde til tidligere i processen. Pointen kom ovenpå en analyse som understregede at PPR´s organisering er prævet af at PPR´s specialviden kommer ind alt for sent, og at de pædagogiske miljøer på den måde har manglet reelle forstyrrelser af deres praksis alt for længe, mens problemerne ofte er blevet større.
Tager det ikke alt for lang tid, hvis man først skal lave dynamisk screening og så senere lave en PPV? I nogle tilfælde jo. Men i mange tilfælde bliver der slet ikke brug for en PPV, men måske blot en eller flere efterfølgende dynamiske screeninger. Og der hvor der senere skal laves en PPV, vil problemniveauet ofte ikke være blevet lige så højt, og vurderingen kan medtage viden om hvordan forskellige afprøvede indsatser har virket – noget som er ret afgørende for at lave vurderinger om hvilket niveau af indsats der er brug for på den lange bane.
Thomas Szulevicz er en af de vidende forsker inden for PPR. Han påpegede i sit KL-oplæg af en af hypoteserne om hvorfor PPR ikke aktuelt kan indfri forventninger og behov er, at vi metodisk er præget af “Low Value Assessment Practice” (Dombrowski et al 2022). Hvis det er rigtigt så er et af de afgørende områder hvor PPR selv kan starte selvforandringen, at se efter nye metoder som er mere praksisnære, kan bringes i spil tidligt i processen og med et klart lærings- og forandringsfokus.