Superstimuli, kognitiv dannelse og sort/hvid-skærm

af Jens Wilbrandt

Jeg indrømmer at overskriften er lidt underlig, men hæng på for jeg tror at det vil give super god mening for dig lige om lidt! Især fordi at både billede og tekst er lavet, så det ikke appellerer ret meget til at læse videre… Og det er den en væsentlig pointe med!

Jeg har lige hørt en artikel på Zetland som var virkelig tankevækkende og som jeg har lyst til at dele med dig. Så hvis du vil kan du bare gå direkte til artiklen her

Artiklen handler om superstimuli som den moderne verden er fyldt af, og som gør det virkelig svært at træffe fornuftige beslutninger. Lige fra sociale medier over ernæring, tv-brug, seksualvaner og nyhedsdækning er alt efterhånden designet ud fra viden om hvad der kan få os mennesker til at følge producentens ønsker. Og det giver store udfordringer for mange mennesker.

Screenshot_20231007_144846_One UI Home

"Vi har det på mange måder bedre i dag end nogensinde (...) Men samtidig ser vi rekordhøje tal for mental mistrivsel, psykiske lidelser og overvægt. Fordi superstimuli er blevet så avanceret, spiller det en nøglerolle i mange af tidens kriser.”

Niklas Brendborg, artikel i Zetland

Specialdesignede superstimuli skaber store krav til vores kognitive færdigheder, som skalstyre os udenom fristelser. Vi skal kunne hæmme egne impulser og indskydelser. Vi skal kunne anvende vores perspektivtagen til at forstå hvad producenter vil gøre med os. Vi skal kunne forstå årsag-virknings-sammenhænge og gennemskue konsekvenser ved vores handlinger. Og vi skal kunne bruge vores selvopmærksomhed, selvevaluering og kognitiv fleksibilitet til at korrigere vores adfærd. For bare at nævne nogle af de centrale færdigheder.

Mennesker i vor tid har med andre brug for en virkelig høj grad af kognitiv dannelse – forstået som udvikling af stærke kognitive færdigheder. En vigtig pointe i Zetland-artiklen er at der er stor forskel på hvordanmennesker modstår superstimuli. Hvis man har gode kognitive færdigheder, så er for at klare sig gode. Men er man udfordret på grundlæggende kognitive færdigheder, så er der stor risiko for at ens liv kommer i væsentlig ubalance, f.eks. i form af overvægt, overforbrug og afhængighed mm. Udfordringerne ved superstimuli er med andre ord væsentlig større for personer som i forvejen er udfordret kognitivit. Det ved vi også forskningsmæssigt en del om. Vi ved for eksempel at overdreven brug af sociale medier kan medvirke til opmærksomhedsproblemer. Samtidig ved vi også at mennesker med opmærksomhedsproblemer i langt højere grad bliver storforbrugere af sociale medier. Udfordringerne forstærker altså gensidigt hinanden. Og uden indsatser og støtte til selvregulering, vil det være de kognitivt sårbare som bliver særligt udfordret. De kognitivt stærke vil væsentlig lettere kunne modstå superstimuli.

"En sort-hvid skærm er selvfølgelig ikke løsningen på den voldsomme superstimulusoprustning, vi oplever så mange steder i samfundet. Spørgsmålet er, hvad vi så skal stille op.”

Niklas Brendborg, artikel i Zetland

Superstimuli-problemerne kalder i den grad på at vi sætter fokus på at udvikle børn og unges kognitive forudsætninger. Det gælder både i almentilbud, og i specialtilbud. Netop kognitiv udvikling jo er noget af det vi arbejder intensivt med hos Neuroguide… Og ja, jeg ved godt at vi har alle en tendens til at lande i virkelighedsopfattelser som understøtter at det vi gør er meningsfuldt 🙂 – men linket til vores arbejde med Den Kognitive Færdighedsmodel er jo også åbenbar. Samtidig er der en ligeså åbenbar pointe: Det kan ikke nytte at vi udelukkende anlægger et individual-psykologisk perspektiv på problemstillingen, for så ender vi med at se mangelfulde kognitive færdigheder og udfordrede børn alle vegne. Der er også brug for større samfundsmæssig bevidsthed og regulering. Men det ændrer ikke ved, at ved være bevidst om når vores kognitive færdigheder er udfordrede, kan vi bedre modstå de kognitivt dragende superstimuli.

En af de superstimuli som vi udsættes for er farveintensiteten på vores mobiltelefon. Og derfor har min telefon – i hvert fald for en stund – fået et mere kedeligt sort-hvid-udseende. Om ikke andet, så at minde mig om at jeg skal tænke mere over, hvornår mine valg skyldes superstimuli eller et aktivt og fornuftigt valg.

Leave a Reply