Når børn sakker udviklingsmæssigt bagud er svaret ikke altid mere udvikling 🧒
af Simon Wilbrandt
Når det kommer til børn, findes der ingen universelle løsninger – hver situation kræver sit eget blik og sin egen indsats. Vi kan aldrig tage hovedet under armen og køre på rutinen.
Når det så er sagt, er der mønstre, der ofte går igen, når jeg sammen med lærere og pædagoger søger løsninger i supervision. Ét af dem er dette:
🏗️ At stable gode dage ovenpå hinanden 🏗️
Der er generelt et stort udviklingsfokus på alle børn. Og det bliver kun større, når børn sakker bagud i deres udvikling – for har de mon brug for ekstra undervisning eller sprogtræning for at kunne indhente det?
Men for nogle børn er der noget, der kommer først: trivsel. Hvis et barn over længere tid har oplevet utryghed, kaos eller stress, kan det være selve årsagen til de udfordringer, vi ser.
Her kan vi erstatte det langsigtede udviklingsfokus med en helt kortsigtet ambition: 👇
“Hvordan giver jeg Marcus en god dag i dag?”
Vi stabler gode dage ovenpå hinanden
Og den fortsætter vi dagen efter og dagen efter, og stabler gode dage ovenpå hinanden.
Hvis vi kan skabe en god dag med udviklingsfokus, er det godt. Ellers gør vi det uden.
Når vi skifter fokus på denne måde, sker der ofte noget bemærkelsesværdigt: I takt med at barnet kommer i trivsel, vender udviklingspotentialet tilbage – og nogle børn indhenter endda det tabte helt af sig selv. 🔄📈
🧐 Så næste gang du står over for et barn, der kæmper, så spørg dig selv:
Er dette et af de tilfælde, hvor det vigtigste er at stable gode dage ovenpå hinanden?