🎆 Nytår 🎆
Dagene hvor vi alle sætter overambitiøse mål – ligesom politikerne gør året rundt 😁

2022 var for mig et år med masser af læring. Det blev næsten uoverskueligt, så jeg forsøgte at skabe struktur på det for min egen skyld. Kickstarten på en kognitiv færdighedsmodel, som jeg vil glæde mig til at arbejde videre med i 2023.

Der blev allerede tyvstartet lidt i 2022, hvor en specialskole efterspurgte en “læringskuffert” med spil og lege der tilsammen kan aktiverer og træne alle de forskellige kognitive funktioner i modellen. Så den lever nu ude på skolen med vejledninger, variationsmuligheder og særlige fokusområder. Jeg håber andre skoler vil kunne se mulighederne i en så struktureret måde at bruge leg og spil!

I 2023 håber jeg at møde endnu flere skønne skoler, forældre og psykologer. For at lære fra mig og lære selv.

Og hvis man skal drømme lidt stort håber jeg på bog og podcast, som kan nå bredt ud til den helt almindelige forælder. For meget af det guld der foregår på specialområdet kunne gavne et hvilket som helst barn.

Og hvis man skal drømme total stort, så ville det som fan af Morten Münsters ‘Adfærd’ være en drøm selv at være gæst, og få lov til at tale om børns kognitive udvikling. Den kommer sikkert på listen i 2024 også 😂

#2023drømme

Leave a Reply

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling og brugermåling for at optimere vores website og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle cookies fra vores hjemmeside.